Habakkuk 3

¹En Bøn af Profeten Hahakkuk. Al-sjigjonot.

²HERRE, jeg har hørt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE.

³Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. - Sela.

⁴Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgår Stråler; der er hans Vælde i Skjul.

⁵Foran ham vandrer Pest, og efter ham følger Sot.

⁶Hans Fjed får Jorden til at skælve, hans Blik får Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier går han.

⁷Kusjans Telte bæver, Telttæpperne i Midjans Land.

⁸Er HERREN da vred på Strømmene, gælder din Vrede Strømmene, gælder din Harme Havet, siden du farer frem på dine Heste og dine Vogne drøner.

⁹Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du med Pile. - Sela.

¹⁰Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden løfter sin Røst.

¹¹Solen glemmer at stå op, Månen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.

¹²I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.

¹³Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden til Klippen. - Sela.

¹⁴Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, bans Høvdinger splittes.

¹⁵Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.

¹⁶Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt.

¹⁷Thi Figentræet blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Olietræets Afgrøde svigter, Markerne giver ej Føde. Fårene svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.

¹⁸Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.

¹⁹Den Herre HERREN er min Styrke, han gør mine Fødder som Hindens og lader mig gå på mine Høje.