Ordsprogene 2

¹Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,

²idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,

³ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,

⁴søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,

⁵da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.

⁶Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.

⁷Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,

⁸idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.

⁹Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.

¹⁰Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

¹¹Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -

¹²idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -

¹³som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.

¹⁴som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,

¹⁵de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -

¹⁶idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,

¹⁷der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;

¹⁸thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;

¹⁹tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier

²⁰at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

²¹thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,

²²men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.