Salme 102

¹HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

²(102:3) skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

³(102:4) Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

⁴(102:5) mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

⁵(102:6) Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

⁶(102:7) jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

⁷(102:8) om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

⁸(102:9) mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

⁹(102:10) Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

¹⁰(102:11) over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

¹¹(102:12) mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

¹²(102:13) Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

¹³(102:14) du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

¹⁴(102:15) thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

¹⁵(102:16) Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

¹⁶(102:17) thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

¹⁷(102:18) han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

¹⁸(102:19) For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

¹⁹(102:20) thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

²⁰(102:21) for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

²¹(102:22) at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

²²(102:23) når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

²³(102:24) Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

²⁴(102:25) Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

²⁵(102:26) Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

²⁶(102:27) de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

²⁷(102:28) som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

²⁸(102:29) Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.