Salme 141

¹HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

²som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

³HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

⁴Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

⁵Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

⁶Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

⁷Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

⁸Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

⁹Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

¹⁰lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.