Salme 41

¹Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;

²(41:3) HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

³(41:4) På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

⁴(41:5) Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

⁵(41:6) Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?"

⁶(41:7) Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.

⁷(41:8) Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:

⁸(41:9) "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"

⁹(41:10) Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

¹⁰(41:11) Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.

¹¹(41:12) Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

¹²(41:13) Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.

¹³(41:14) Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!