Loading Bible Translation
First-time download in progress. This may take a few seconds…
Danish Holy Bible Wordproject Bible
18 verses
1HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
2(88:3) lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
3(88:4) Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
4(88:5) jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5(88:6) kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
6(88:7) Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
7(88:8) tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
8(88:9) Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
9(88:10) mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10(88:11) Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
11(88:12) Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12(88:13) Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13(88:14) Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14(88:15) Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
15(88:16) Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16(88:17) din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17(88:18) som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18(88:19) Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.