Salme 88

¹HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

²(88:3) lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!

³(88:4) Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

⁴(88:5) jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

⁵(88:6) kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

⁶(88:7) Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

⁷(88:8) tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

⁸(88:9) Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

⁹(88:10) mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

¹⁰(88:11) Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.

¹¹(88:12) Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

¹²(88:13) Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

¹³(88:14) Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

¹⁴(88:15) Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

¹⁵(88:16) Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

¹⁶(88:17) din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

¹⁷(88:18) som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;

¹⁸(88:19) Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.